CRISPR-Cas9 er et redskab til målrettet genredigering, altså ændringer i DNA. Et guide-RNA hjælper enzymet Cas9 med at genkende en bestemt DNA-sekvens. Cas9 kan klippe DNA’et, og når cellen reparerer bruddet, kan der opstå en ændring.
I videoen tegner og forklarer jeg processen. Herunder følger vi først genkendelsen, så klippet og til sidst reparationen – for det er samarbejdet mellem disse trin, der gør genredigering mulig.
Hvad er CRISPR, og hvor kommer systemet fra?
Teknologien bygger på forsvarssystemer, som findes hos mange bakterier og arkæer. De kan bevare små DNA-stykker fra fx tidligere virusangreb i en CRISPR-region. RNA dannet ud fra denne information kan hjælpe Cas-proteiner med at genkende fremmed arvemateriale ved et senere angreb.
CRISPR er navnet på de særlige gentagne DNA-sekvenser, mens Cas9 er ét bestemt CRISPR-associeret protein. Ikke alle naturlige CRISPR-systemer bruger Cas9. Det biologiske princip er blevet tilpasset som værktøj i laboratoriet.
1. Guide-RNA genkender målsekvensen
Guide-RNA, forkortet gRNA, er et RNA-molekyle, som binder til Cas9. En del af RNA’et er komplementær til målsekvensen i DNA. Komplementær betyder, at baserne kan danne de passende basepar med hinanden.
RNA’et fungerer derfor som en adresse, men ikke ved at læse et gennavn. Det genkender rækkefølgen af baser. Har du brug for grundlaget, kan du begynde med DNA’s opbygning og forskellen på DNA og RNA i proteinsyntesen.
2. PAM-sekvensen er et ekstra krav
Cas9 kan ikke klippe hvor som helst, bare fordi et guide-RNA matcher. Der skal også findes en passende PAM-sekvens lige ved siden af målsekvensen i DNA. PAM står for protospacer adjacent motif.
Den almindeligt anvendte Cas9 fra bakterien Streptococcus pyogenes genkender normalt PAM-mønstret 5′-NGG-3′. N betyder en vilkårlig DNA-base, og G er guanin. Andre Cas-proteiner og varianter kan have andre PAM-krav.
PAM findes i DNA’et ved siden af målsekvensen. Den er ikke den del af guide-RNA’et, der baseparrer med målsekvensen. Denne forskel er vigtig, når du skal forstå en tegning af systemet.
3. Cas9 klipper DNA’et
Når Cas9 finder en egnet PAM og en passende overensstemmelse mellem guide-RNA og målsekvens, kan enzymet klippe begge DNA-strenge. Det kaldes et dobbeltstrengsbrud.
Cas9 kaldes ofte en molekylær saks. Sammenligningen er nyttig, men saksen indsætter ikke automatisk en ny DNA-sekvens. Den efterfølgende reparation afgør, hvilken ændring der bliver resultatet.
4. Cellens reparation kan ændre sekvensen
| Reparationsvej | Hvad gør cellen? | Muligt resultat |
|---|---|---|
| Endesammenføjning, bl.a. NHEJ | Forbinder de brudte DNA-ender uden en lang homolog skabelon. | Små tab eller indsættelser af DNA kan opstå og forstyrre genets funktion. |
| Skabelonstyret reparation, HDR | Kan kopiere information fra en egnet DNA-skabelon. | En bestemt ændring kan indføres, hvis reparationen bruger skabelonen. |
Et gen, der sættes ud af funktion, kaldes et knockout. Det kan hjælpe forskere med at undersøge genets rolle. Reparation er dog ikke garanteret at give det ønskede resultat, og en ændring efter klipning sætter ikke altid genet ud af funktion.
Hvad bruges CRISPR-Cas9 til?
I forskning kan metoden bruges til at undersøge, hvad bestemte gener betyder for cellers egenskaber. Den anvendes også i udvikling af planter og i medicinsk forskning og behandling. Formål og krav afhænger af, hvilke celler og organismer man arbejder med.
For at kontrollere resultatet må forskere undersøge DNA’et bagefter. PCR kan fx indgå som et trin i analysen, men en PCR-reaktion alene dokumenterer ikke enhver ønsket sekvensændring.
Hvor præcis er teknologien?
CRISPR-Cas9 kan målrettes, men er ikke fejlfri. Der kan opstå utilsigtede ændringer ved målstedet eller klip andre steder med lignende sekvenser, såkaldte off-target-effekter. Derfor er kontrol og efterfølgende analyse en del af arbejdet.
Det forbinder emnet med mutationer: En DNA-ændrings betydning afhænger af, hvor den ligger, og hvordan den påvirker genets funktion.
Tegn de fire trin
Tegn DNA med en målsekvens og en tilstødende PAM. Tilføj guide-RNA og Cas9, og markér et dobbeltstrengsbrud. Tegn derefter to mulige reparationsveje. Forklar med dine egne ord forskellen mellem at genkende, klippe og ændre DNA.

