- Forsøg kondensering
- Nedbør
- Årstider
Naviger på siden ved at bruge indholdsfortegnelsen i venstre side
Forsøg kondensering
Nedbørsdannelse og kondensering sker, når varm afkøles, og vanddampen kondenserer til skyer og dråber, der kan falde som dug, regn, sne eller hagl. Denne proces er central for jordens vandkredsløb og påvirker klimaet og vejret.
Forsøg med kondensering, 2 min video. Kan du forklar hvad der sker? (Brug evt. dugpunktkurven nedenunder video)
I ovenstående forsøg, prøv om du kan bruge nedenstående dugpunktskurve til at forklar hvad der foregår.
Nedbørsdannelse
Her er en forklaring af nedbørsdannelse når temperaturen falder, jeg har lavet et lille forsøg til at vise dette. Stigningsnedbbør forklares også her:
Resumé af video. Forklaring af nedbørsdannelse og kondensering:
Nedbørsdannelse begynder, når varm, fugtig luft stiger op i atmosfæren og afkøles. Når luften afkøles til sin dugpunktstemperatur, når den et punkt, hvor den ikke længere kan indeholde al sin vanddamp i gasform. Ved dugpunktet begynder vanddampen at kondensere til små vanddråber eller iskrystaller, afhængigt af temperaturen. Denne kondensering danner skyer, og når dråberne eller iskrystallerne vokser sig store nok, falder de til jorden som nedbør i form af regn, sne eller hagl.
Her er en video der viser kondenseringen på et glas isterninger i 100 gange hastighed: Link til video
Stigningsnedbør
Her er en forklaring af stigningsnedbør på video:
Stigningsnedbør sker, når en luftmasse bliver tvunget op over et bjerg eller en høj bakke. Når luften stiger, bliver den køligere, fordi den bevæger sig opad, hvor lufttrykket er lavere. Dette kaldes adiabatisk afkøling.
Tøradiabatisk Afkøling. I starten, når luften er tør (ikke mættet med vanddamp), falder temperaturen med cirka 1 grad Celsius for hver 100 meter, den stiger. Dette sker, fordi luften udvider sig og køler af, når trykket falder, uden at der sker nogen kondensation.
Fugtadiabatisk Afkøling. Når luften bliver tilstrækkeligt kølig, når den sit dugpunkt, hvilket betyder, at den bliver mættet med vanddamp. Her begynder vanddampen at kondensere til små vanddråber, hvilket frigiver noget varme. På grund af denne varmefrigivelse falder temperaturen nu kun med cirka 0,5 grader Celsius for hver 100 meter, den stiger. Dette kaldes fugtadiabatisk afkøling. Kondensationen danner skyer og kan føre til regn på bjergsiden.
Når luften kommer over bjerget og begynder at synke ned på den anden side, opvarmes den igen med 1 grad Celsius pr. 100 meter, fordi den nu er tør igen. Dette kan føre til varmere og tørrere forhold på den modsatte side af bjerget, kendt som en føhnvind.
Opgave stigningsnedbør
Boost din viden om stigningsnedbør ved at lave denne opgave:
Når du har set videoen, så løs denne opgave: (Resultatet findes nedenunder. Men prøv at løse opgaven først inden du kigger):
En luftmasse med en starttemperatur på 25 grader Celsius bevæger sig op over et bjerg, der er 4000 meter højt.
1) I hvilken højde begynder regnen at falde, hvis dugpunktet er 15 grader Celsius?
2) Hvad er temperaturen på toppen af bjerget?
3) Hvad er temperaturen, når luften er kommet de 4000 meter ned af bjerget på den anden side som en føhnvind?
Resultater:
1) Højde for nedbør: Regnen begynder at falde, når luften når en højde, hvor temperaturen falder til dugpunktet på 15 grader Celsius. Med en starttemperatur på 25 grader Celsius og en tøradiabatisk afkøling på 1 grad pr. 100 meter, når luften sit dugpunkt efter cirka 1000 meter. Så regnen begynder at falde i en højde af 1000 meter.
2) Temperatur på toppen af bjerget: Fra 1000 meter til toppen af bjerget (4000 meter) afkøles luften fugtadiabatisk med 0,5 grader pr. 100 meter. Det betyder, at temperaturen falder yderligere 15 grader fra 1000 til 4000 meter. Derfor er temperaturen på toppen af bjerget 0 grader Celsius.
3) Temperatur på bagsiden: Når luften synker som føhnvind på den anden side af bjerget, opvarmes den tøradiabatisk med 1 grad pr. 100 meter. Fra 0 grader Celsius på toppen til jordniveau (4000 meter ned), her stiger temperaturen med 40 grader, hvilket giver en sluttemperatur på 40 grader Celsius på den anden side af bjerget
Årstiderne
Årstiderne opstår på grund af jordens af jordens rotationsaksen i forhold til baneplanet omkring solen, hvilket ændrer solvinklen i løbet af året. Når den nordlige halvkugle hælder ind mod solen, oplever den sommer med længere dage og højere solvinkel, mens den sydlige halvkugle har vinter. Omvendt, når den nordlige halvkugle hælder væk fra solen, får den vinter, og den sydlige halvkugle får sommer.
Videoforklaring af årstiderne:
Forklaring af årstiderne:
Årstiderne opstår, på grund af at jordens rotationsaksen ikke står 90 grader i til baneplanet omkring solen, hvilket ville give den årstid året rundt. Jordens rotationsaktser hælder 66,5 grader , målt i forhold til jordens baneplan omkring solen. Denne hældning betyder, at forskellige dele af jorden får forskellig mængde sollys i løbet af året, hvilket giver os de fire årstider: forår, sommer, efterår og vinter.
Hvordan Hældningen Skaber Årstiderne. Jordens hældning gør, at når den nordlige halvkugle hælder mod solen vil den nordlige halvkugle modtage både mere sollys og få længere dage. Samtidig har den sydlige halvkugle vinter, fordi den hælder væk fra solen samt får mindre sollys. Omvendt, når den nordlige halvkugle et halv år senere hælder væk fra solen, har den vinter, og den sydlige halvkugle har sommer.
Vendekredsene og Solens Position
- Nordlige vendekreds er en linje på 23,5 grader nord for ækvator. Den 21. juni står solen direkte over denne linje, hvilket giver den nordlige halvkugle sommerens længste dag, kendt som sommersolhverv.
- Sydlige vendekreds er en linje på 23,5 grader syd for ækvator. Den 21. december står solen direkte over denne linje, hvilket giver den nordlige halvkugle vinterens korteste dag, kendt som vintersolhverv.
- Jævndøgn, Den 21. marts og 23. september, står solen direkte over ækvator. Det betyder, at dag og nat er lige lange over hele jorden, og det markerer overgangen mellem årstiderne.Så jordens hældning og dens bevægelse rundt om solen er det, der skaber de skiftende årstider ved at ændre, hvor direkte solens stråler rammer jorden
