Istid og jordbund

• Milankovitch effekten
• Istidslandskab i Danmark
• Porøsitet og permeabilitet
• Sedimentsortering

Naviger på siden ved at klikke i indholdsfortegnelsen til venstre

Milankovitch effekten

Milankovitch-effekten beskriver de klimatiske ændringer på Jorden, der skyldes variationer i Jordens bane og akse. Disse ændringer påvirker mængden og fordelingen af solstråling, der når Jordens overflade, og de er afgørende for skift mellem istider og mellemistider.

Forklaring af Milankovitch effekten:

Resumé af video

Milankovitch-effekten forklarer, hvordan istider periodisk opstår som følge af ændringer i Jordens bane og rotationsakse, hvilket påvirker mængden og fordelingen af solstråling, der når Jordens overflade. Der er tre hovedkomponenter i Milankovitch-cyklerne, som bidrager til disse klimatiske ændringer:

• Excentricitet: Dette refererer til ændringer i Jordens baneform fra næsten cirkulær til mere elliptisk over en cyklus på cirka 100.000 år. Når banen er mere elliptisk, varierer afstanden til Solen, hvilket påvirker mængden af solenergi, Jorden modtager, især i forskellige årstider.
• Jordaksens hældning: Dette er ændringer i Jordens aksehældning, som varierer mellem 21,4 og 24,4 grader over en cyklus på cirka 41.000 år. En større hældning resulterer i mere ekstreme årstider, hvilket kan føre til smeltning af iskapperne i varme somre og deres vækst i kolde vintre.
• Præcession: Dette er Jordens aksiale wobbling, som ændrer tidspunktet for, hvornår de forskellige årstider indtræffer i forhold til Jordens position i sin bane. Præcession har en cyklus på cirka 21.000 år og påvirker, hvordan solstråling fordeles mellem de nordlige og sydlige halvkugle.

Disse cykler påvirker mængden af sollys, der når de høje nordlige breddegrader om sommeren, hvilket er afgørende for isens udstrækning. Når der er mindre sollys om sommeren, smelter isen ikke tilstrækkeligt, hvilket kan føre til opbygning af iskapper og dermed istider.

Istidslandskab i Danmark

Istidslandskaber i Danmark er præget af de massive gletsjere, der formede landet under de seneste istider. Disse gletsjere skabte et varieret terræn med bakker, dale og søer, der stadig kan ses i dag.

Forklaring af sidste istidslandskabet i Danmark:

Resume af indhold fra video om istidslandskabet:

Istidslandskabet i Danmark er primært formet af de to seneste istider: Saale-istiden og Weichsel-istiden. Disse istider har haft en betydelig indflydelse på landets geografi og har skabt en række forskellige landskabstyper.

Saale-istiden (ca. 390.000 til 130.000 år siden) var den næstsidste istid og dækkede det meste af Danmark. Under denne istid blev der dannet bakkeøer, bakker fra det gamle landskab. Disse bakkeøer findes primært i Vestjylland, hvor de rager op over de sandede smeltevandssletter, der blev dannet i den efterfølgende Weichsel-istid. Eksempler på bakkeøer inkluderer Skovbjerg Bakkeø, Esbjerg Bakkeø og Toftlund Bakkeø.

Weichsel-istiden (ca. 100.000 til 10.000 år siden) var den sidste istid, og den har haft en endnu større indflydelse på det danske landskab. Under denne istid blev store dele af Danmark dækket af gletsjere, det landskab der blev dannet under Saaleistiden blev således “slettet” af weichselisen, på nær i Vestjylland hvor isen ikke nåede ud, kun smeltevandet ændrede vestjylland. Weichselistiden resulterede i dannelsen af flere forskellige landskabstyper:

• Morænelandskaber: Disse omfatter randmoræner, som blev dannet ved gletsjernes front. Eksempler inkluderer Mols Bjerge og Odsherredbuerne. Disse bakker blev dannet ved, at isen skubbede materiale sammen eller ved smeltevandsaflejringer langs isens rand.
• Smeltevandssletter: Store områder i Vestjylland blev dækket af smeltevandssletter, kendt som hedesletter. Disse blev dannet af smeltevand, der skyllede sand og grus ud over lavtliggende områder. Eksempler inkluderer Karup Hedeslette og Grindsted Hedeslette.
• Bundmorænelandskaber: Disse blev formet af gletsjerens bevægelser og omfatter et storbakket landskab f.eks. på Nordfyn, Midtsjælland og Lolland. Bundmorænelandskaberne er nogle af Danmarks bedste landbrugsarealer.

Porøsitet og Permeabilitet

Sediments porøsitet angiver, hvor meget vand eller luft der kan være i de tomme rum mellem sedimentpartiklerne. Permeabilitet beskriver, hvor hurtigt vand kan bevæge sig gennem sedimentet, det afhænger af hvor store hulrummene.

Forklaring af porøsitet og permeabilitet:

Resumé af video:

Sediments’ porøsitet og permeabilitet er vigtige egenskaber, der bestemmer, hvordan væsker bevæger sig gennem dem. Disse egenskaber afhænger af flere faktorer:

Porøsitet måles i procent og angiver, hvor stor en del af sedimentets samlede volumen der udgøres af tomrum. Porøsiteten afhænger af:

• Kornstørrelse og form: Større og rundere korn kan skabe større og flere mellemrum, hvilket øger porøsiteten.
• Sortering: Godt sorterede sedimenter, hvor kornene er ensartede i størrelse, har ofte højere porøsitet, da der er færre små korn til at fylde hullerne mellem de større korn.

Permeabilitet beskriver, hvor let væsker kan strømme gennem sedimentet, og afhænger af:

• Kornstørrelse: Større kornstørrelser øger permeabiliteten, da de skaber større kanaler/hulrum for væsker at strømme igennem.
• Kornform og pakning: Mere runde korn og løsere pakning forbedrer permeabiliteten ved at skabe bedre forbindelse mellem porerne.
• Sammensætning og struktur: Sedimentets sammensætning, såsom tilstedeværelsen af ler, kan reducere permeabiliteten, da ler kan blokere de små porer.

Eksempler på sedimenttyper:

• Sand: Har typisk både høj porøsitet og permeabilitet, hvilket gør det velegnet til filtrering af vand.
• Grus: Har endnu højere permeabilitet end sand på grund af større kornstørrelse, men porøsiteten kan variere.
• Ler: Har høj porøsitet, men lav permeabilitet, da de små korn kan pakke tæt sammen og blokere for vandstrømmen

Sediment sortering

I morænelandskaber er sedimenterne ofte usorterede, da gletsjere aflejrer en blanding af forskellige kornstørrelser. I smeltevandssletter er sedimenterne derimod bedre sorterede, da smeltevandet transporterer og aflejrer materialer i lag efter størrelse, med de tungeste partikler først.

Forklaring af sedimentsortering:

Resumé af video om sedimentsortering:

Sedimentsortering foregår ikke under en gletsjer, men i smeltevandsstrømme, hvilket skaber forskellige landskaber som moræner og smeltevandssletter.

Morænelandskaber består af usorterede sedimenter, da gletsjere aflejrer en blanding af forskellige kornstørrelser under deres bevægelse, hvilket resulterer i et ujævnt og varieret terræn. I modsætning hertil sker sedimentsortering i smeltevandssletter, hvor strømmende vand transporterer og aflejrer sedimenter i lag, afhængigt af vandhastigheden. Ved høje hastigheder aflejres større sten først på bunden, mens mindre sedimenter som sand og silt aflejres, når vandhastigheden aftager. Dette skaber flade, lagdelte sletter med f.eks. sand, der er karakteristiske for smeltevandslandskaber