Her kan du lære om emner som : Diabetes og Wegovy samt appetitregulering og fedmeempidemi
- Insulin og glukagon
- Type 1 og 2 diabetes
- Glykæmisk Indeks
- CO2 udledning fra kost
- Appetit regulereing med leptin og glukagon, samt GLP1.
- Fedmeepidemi i samfundet
- Wegovy, GLP1 agonist
- CO2 udleding fra kosten
Brug indholdsfortegnelsen til venstre til at navigere på siden
Blodsukker reguleringen:
Insulin får blodsukker til at falde
Blodsukkerkoncentration i blodet må ikke svinge for meget. Man måler simpelthen hvor stærk koncentrationen er af glukose i blodet, også kaldet blodsukker, se nedenstående billede
Viser en blodsukkermåling.
Man skal prikke hul på fingeren med en fingerprikker, så der kan komme en dråbe blod på måleren. Bloddråben kommes på den lille blå stick nederst i billedet.
Koncentrationen er 5,8 mmol/l
Enheden på blodsukkerkoncentration er: mmol glukose pr liter blod (forkortet: mmol/l) Koncentrationen skal ligge i intervallet 5- 10 mmol/l. Hvis blodsukkeret bliver for højt, vil insulin sænke blodsukkeret og modsat vil glukagon få koncentrationen til at stige, hvis det bliver for lavt.
Resumé af video: Insulin er et vigtigt signalmolekyle, der får blodsukkeret til at falde igen efter måltid. Insulin produceres i bugspytkirtlen, når blodsukkeret bliver højt. Insulinen sendes ud i blodbanen og her sætter den sig i en receptor i musklerne og fedt. Når insulin bindes i receptoren sendes et signal om at optage blodsukker fordi det er højt. En kanal vil åbne sig og glukosen kommer ind i cellerne, hvor det enten kan indgå i respirationen eller lagres som enten ”muskel-stivelse” kaldet glykogen eller fedt i fedtcellerne
Opgave der øger indlæring om Insulin og blodsukker
Mens du ser ovenstående video, tegner du selv figuren i højre side, der viser hvordan insulin frigives og virker i blodbanen.
Sørg for, at du i noterne har svar på disse spørgsmål:
1.Hvor produceres insulin?
2.Hvornår produceres insulin?
3.Hvordan får insulin blodsukkeret til at falde?
Glukagon får blodsukker til at stige
Når vi sover eller faster har vores hjerne stadig brug for blodsukker. Glukagon er det signalmolekyle der søger for at leveren frigiver sukker til blodet som hjernen kan bruge i faste tilstand, således vil glukagon sørge for at blodsukkeret ikke bliver for lavt:
Resumé af video: Glukagon er et signalmolekyle, der søger for at der bliver frigivet blodsukker fra leveren imellem måltiderne. Glukagon får altså blodsukkeret til at stige hvis der er lavt. Glukagon signalerer til muskler, at de skal bruge eget glykogenlager så blodsukkeret kan spares til hjernen, samtidig får glukagon leveren til at frigive glukose til blodet ved at spalte glykogen (muskel-stivelse), så hjernen kan bruge af det. Fedt og aminosyrer omsættes til glukose i leveren. Derfor taber man både fedt og muskelmasse, hvis man går på slankekur
Opgave der øger indlæring om glukagon og blodsukker
Mens du ser video tegner du i dine noter tegner hvordan glukagon får blodsukkeret til at stige imellem måltiderne.
Sørg for du i har svar på disse ting:
1.Hvor produceres glukagon?
2.Hvornår produceres glukagon?
3.Hvordan får glukagon blodsukkeret til at stige?
Insulin frigivelse og virkning. A/B niveau:
Betacelle producere insulin til blodbanen. A/B niveau
Betacellerne i bugspytkirtlen vil ved proteinsyntese producere og frigive insulin når der er højt blodsukker:
Resumé af video: Insulin vil blive frigivet når glukose kommer ind gennem GLUT 2 transporteren og giver signal til frigivelse.
Signalvejen er følgende:
- Glukose ⮕ ATP2
- ATP ⮕ lukker Kalium kanal
- Kalium (positiv ion) øger membran potentiale ⮕ åbning af spændingsfølsom Calcium kanal
- Calcium ⮕ vesikler tømmer insulin ud i blodbanen
Opgave der øger indlæring om insulinfrivelse fra betacellerne
Find notepapir frem og tegn signalvejen. Tegn hele vejen fra glukose kommer ind i cellen til insulin frigives.
Skriv flere noter på din tegning end der er i videoen, din tegning skal forklare hele processen.
Insulins og motions effekt. Glut 4 og 2. A/B niveau
Motion kan have samme effekt som insulin. Se i denne video hvordan insulin og motion begge to kan aktivere GLUT 4 transporterne:
Hvad skal du tage med fra denne video:
- GLUT 4 transporterne ligger i inaktivt tilstand i en vesikel inde i cellen og når den aktiveres ved at blive sendt til cellemembranen
- Bevægelse og motion kan have samme effekt som insulin og aktivere GLUT 4 transporterne
Opgave der øger indlæring om insulins og motions effekt på lever-, muskel- og fedtceller
Lav en liste, over de forskellige processer som insulinen starter i hver af cellerne:
1.Hvad effelt har insulin i levercelle?
2.Hvad effelt har insulin imuskelcelle?
3.Hvad effelt har insulin i fedtcelle?
Diabetes (sukkersyge)
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes behandles ved at man injicerer insulin. I dag findes automatiske pumper der selv måler og doserer og injicere insulinen gennem plastickanyle der er opereret ind under huden på maven. Selv med insulin pumpe er alligevel vigtigt at kende til fødevarernes glykæmiske indeks, så man kan spise mad der kun giver små blodsukker stigninger:
Resumé fra video: Type 1 diabetes får man som regel som barn. Det er en autoimmunsygdom hvor de celler i bugspytkirtlen, der producere insulinen bliver nedbrudt af kroppens eget immunforsvar. Derfor kan man ikke selv danne insulin når man har type 1 diabetes.
Type 2 diabetes
Type 2 diabetes kaldes en livsstilsygdom som ældre folk normalt får. Undersøgelser viser at det ikke kun er en usund livsstil der medfører sygdommen, den er også arvelig. Så hvis man har det i familien, må man gøre sig umage for at føre en sund livsstil hvis man vil undgå at få sygdommen. Den livsstil der medfører type 2 diabetes er typisk mangel på motion og usund kost. Usund kost vil er kost hvor man indtager for meget fedt og sukker samt forarbejdede fødevarer og får for lidt grønsager og frugter. Dem der får type 2 diabetes er typisk overvægtige folk der er i dårlig form:
Resumé af video: Cellernes insulin receptorer bliver bliver defekte, så de kan ikke registrere at der er insulin i blodbanen, man kalder det at blive insulin resistens. Når insulin ikke kan få blodsukkeret til at falde, vil der være et konstant højt blodsukker, og det vil medføre at cellerne, der producere insulin vil arbejde konstant på at danne endnu mere insulin og derfor vil disse insulinproducerinede celler således til sidst blive slidt op.
Opgave der øger indlæring om Type 1 og 2 diabetes
Find notepapir frem og tegn hvordan sukkersyge, både type 1 og 2 diabetes, rammer forskellige steder i kroppen. Du kan godt få tegnet begge sygdommene ind på samme forklaringstegning.
Sørg for at du i noterne har svar på disse spørgsmål:
1.Hvor præcist rammer type 1 diabetes?
2.Hvor præcist rammer type 2 diabetes?
3. Hvem får type 1 og type 2 diabetes.
Ubehandlet diabetes og osmotiske skader
Ubehandlet diabetes kan være meget farligt og medføre både blindhed og amputationer og i sidste ende kan man dø af det. Derfor er det vigtigt at blive behandlet af sin læge når man har diabetes. Behanling kan foregå med insulin, motion og livsstilssændinger som f.eks. rygestop og kostomlægning.
Resume af video: Det høje blodsukker giver både åreforkalkning og osmotiske skader på cellerne. Det vigtigt at forstå hvordan osmose fungere for at kunne forklare dette. Se forklaring af osmose for uddybning.
Opgave der øger indlæring
Find notepapir frem og tegn hvordan celler tager skade af det høje blodsukker:
1.Åreforkalkning
2.Urinproduktion
3.Osmose skade af nerveceller. Tegn her en nervecelle, der får osmotisk trykskade pga. højt glukose og sorbitol indhold ind i cellen.
Glykæmisk indeks
Glykæmisk indeks (GI) er et mål for hvor meget blodsukkeret stiger. Folk med blodsukker kan bruge dette indeks til at sammensætte deres kost. Lavt glykæmisk indeks er ikke nødvendigvis det samme som en sund kost. Det er ikke kun typen af kulhydraterne, der styrer GI. Den komplette sammensætningen af hele måltidet har betydning f.eks. indhold af fedt, fibre og stivelse, samt hvor meget maden er forarbejdet, har også stor betydning for glykæmisk indeks.
Resumé af video: Glykæmisk Indeks (GI) er blevet udviklet til folk med diabetes. GI er et mål for, hvor meget 50 gram kulhydrat i en given fødevarer får blodsukkeret til at stige i procent sammenlignet med den blodsukkerstigning som man får når man drikker 50 gram glukose opløst i vand.
Her kan du se glykæmisk indeks for forskellige fødevarer. Læg mærke til at chokolade har lavere GI end f.eks. gulerødder, hvilket viser at Lavt GI ikke nødvendigtvis betyder at en fødevare er sund
Opgave der øger indlæring om Glykæmisk indeks
Find notepapir frem og tegn en blodsukkerkurve af glukose og en anden fødevarer, vis tydeligt hvordan disse to arealer bruges til at udregne GI.
Sørg for, at du i noterne har svar på disse spørgsmål:
1.Formelen for at udregne GI?
2.Definitionen af GI
3.Hvilke tommelfingerregler er der for GI?
Sult og mæthedssignaler. Overspisning og beløningscenter. Leptin og Ghrelin
Når vi bliver sulte eller føler os mætte, er det nervesignaler og hormoner, der søger for at vi får lyst til at indtage mad og stopper spisningen igen inden vi revner. Hyper-velsmagende mad kan dog få os til at ”overhøre” vores mæthedssignaler og overspise
Resume af video: Leptin og ghrelin er de overordnede hormoner, der påvirker hypotalamus i hjernen hvor sult- og mæthedscenteret findes.
Når vi spiser hypervelsmagende mad, kan vores belønningscenter tage styringen og derfor kan man nemt ignorere mæthedssignalerne. Hypervelsmagende mad kan for nogen personer lede til spiseforstyrrelsen overspisning som binge eating disoreder.
Opgave der øger indlæring om Glykæmisk indeks
I dine noter forklarer du:
•Forskellen på leptin og ghrelin, samt hvor og hvornår hormonerne produceres.
•Hvilke nervesignaler påvirker mæthedscenteret.
•Hvor kommer det hyper-velsmagende mad fra og kan det forklare fedme-epidemien?
Udfordring: I dine noter tegnes en mand overspiser, han spiser en hel liter is! Vis på din tegning hvilke signaler manden modtager fra tarmsystemet og belønningssystemet. Skriv tydeligt på din tegning hvorfor han ikke stopper med at spise, men i stedet forsætter med at overspise.
Fedme – en epidemi. Individ eller samfundsproblem?
Igennem mange forskellige studier er puslespillet nu endeliglagt. Vi kender nu årsagen til fedmen i vores samfund. Nu er det på tide vi løser problemet
Resumé af video: Kort sagt gennemgår videoen en række argumenter for hvad fedme epidemien skyldes. Argumenterne er :
- 51 % i DK er overvægtige i 2018 og 17 % er svært overvægtige
- Det er ikke vores gener der er ændret
- Vi spiser de kalorier der gør os overvægtige
- Vores portionsstørrelser er steget, kan forklare hvorfor vi spiser 250 kcal ekstra pr. dag
- Ankeringseffekten medfører at vi bedømmer størrelsen på måltid forkert. Tag små tallerkner!
- Hypervelsmagende mad medfører vi overspiser og bliver afhængige af beløningen når vi spiser Fedt+salt (chips, pomfrit, pizza) og Fedt+sukker (is, chokolade, kage)
- Forarbejdede fødeværer øger Glykæmisk indeks, medfører vi bliver hurtigere sulte.
- Moralsk selvlicensering. Derfor ligger grøntafdelingen først i supermarkedet.
Det skulle gerne stå klart at fedmeepidemien er et generelt samfundsporblem og ikke et individproblem.
Ide til opgave i klassen
I klassen deler I jer op i grupper og besøger forskellige supermarkeder / kantiner / fastfood restauranter.
1) Find 5 steder butikken hvor i bliver påvirket enten økonomisk eller psykologisk til at købe fedmefremmende madvarer. Tag billeder.
2) Find et område i butikken, som er særligt farligt, altså hvor fødevarerne kan give anledning til overspisning. Tag billeder af området, og diskuter hvordan man kunne indrette butikken, så folk ville købe mindre af disse produkter.
3) Fremlæg jeres undersøgelse for klassen.
4) Diskuter afslutningsvist om fedme er et individ- eller samfundsproblem!
Novo nordisk slankemedicin – Wegovy
Wegovy er en ny slakemedicin fra Novo Nordisk, som opbygget kemisk til at efterligne kroppens eget GLP1. Her får du en forklaring på hvordan GLP1 og wegovy virker i kroppen
Resumé af viden. GLP1 er det hormon i kroppen som det hele drejer som om, det virker ved at:
- Øger afgivelsen af insulin til blodbanen når blodsukker er højt
- Få os til at føle os mætte ved at påvirke mæthedscenteret
- Sænker hastigheden hvormed maden passerer igennem tarmsystemet
- GLP1 bliver hurgtigt nedbrudt af enzymet DPP4, med en halvveringstid på 90 sekunder
Wegovy er en kunstig efterligning af kroppens eget GLP1, og har kan påvirke alle de samme receptorer som GLP1 også kaldet en GLP1 agonist. Wegovy er forskellig fra GLP1 på den måde at DPP4 ikke kan nedbryde det særligt hurtigt, derfor øges halvveringstiden til 165 timer sammenlignet med 90 sekunder for kroppens eget GLP1
Opgaver der øger indlæring om GLP1 og Wegovy
Frem med tegnepapiret og tegn samme figur som i videoen. Lav tydelige noter i din forklaring. især så de 4 punkter ovenover fremgår tydeligt.
Her er en Blooket quiz som din lærer kan fyre af i klassen: Link
Klimaet og din kost
Fødevarer kan påvirke klimaet meget forskelligt, spiser du bønner eller bøffer?
I det følgende vil vi se på hele produktionskæden af forskellige fødevarer. Der tages udgangspunkt i Consitos metode til at vurdere fødevarens klimapåvirkning på.
Fødevarer udleder CO2 gennem både dyrkning, transport, kølehuse og ILUC. Det er i virkeligheden ikke nemt at overskue hele produktionsprocessen.
Opgave der øger indlæring om Kostens CO2 udledning
Sørg for at du i noterne har tegninger af:
1.Drivhuseffekten, hvordan virker den?
2.Hvorfor kød udleder mere CO2 end grønsager?
ILUC: Tegn hvordan et engareal, der laves om til kartoffelmark (f.eks. Lammefjordskartofler), vil udlede CO2 når engen omlægges til markareal
Udregn CO2 udledningen fra din kost
I denne video er der en tutorial der viser hvordan man kan lave en udregning af hvor meget CO2 din fødevarer udleder. Opgaven er lavet som en dagbog og der er også opgaver til en evt. aflevering.